Sportsvåben

Vejen til Sportsvaaben.dk startede helt tilbage i 1973, hvor jeg blev involveret i opstart og drift af en skytteforening, indretning af en 15m bane og introduktion til den danske skytteverden.
Lige siden har jeg været dybt fascineret af skydesporten som idræt og de mekanismer, der gør os i stand til at ramme centrum af skiven igen og igen.

Dette førte naturligt videre til træneruddannelse og -opgaver, både nationalt og internationalt, i såvel det daværende DDS som i DSkyU.


Fra 1996-99 var jeg assisterende landstræner og senere fra 1999-2008 træner for landets bedste pistolskytter. I 2009 begyndte mit nuværende samarbejde med Forsvaret om træning af Militærlandsholdets pistolskytter, såvel på dame- som herresiden. 

Derudover har jeg fra 2000-2017 arbejdet hos en større dansk våbengrossist med salg af sportsvåben og ammunition som hovedområde.


I 2017 stoppede jeg på arbejdsmarkedet og etablerede mig som selvstændig våbenhandler med fokus på sportsskydning.

Med denne solide baggrund som aktiv sportsskytte, træner og de mange års arbejde i våbenbran-chen, tør jeg godt love Jer en særdeles kompetent sparring, hvad enten det drejer sig om køb eller servicering af våben. Eller måske bare en snak om grej, træning og de udfordringer der møder os i bestræbelserne på at ramme midten af skiven.

Sportsvaaben.dk, Hovedgaden 77, 7260 Sønder Omme        Telefon +45 2217 8701        E-mail jp@sportsvaaben.dk

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes